COPENHAGEN COLHEITA CLUB

Sådan smager vi - eksempler på smagninger
Copenhagen Colheita Clubs smagninger holdes i en privat og hyggelig atmosfære. Møderne indledes med et oplæg fra den der har sammensat smagningen. Mængden af vine varierer alt efter tema/pris.
En portvinssmagning kan fx være en horisontal- eller en vertikalsmagning, eller naturligvis bare en samling forskellige flasker.

Ved en vertikalsmagning af samme vintype fra samme producent, men i forskellige årgange, får man et indblik i både årgangenes og den aldersmæssige forskellighed.

I en horisontalsmagning er alle vine fra samme årgang, men fra forskellige vinhuse, og det giver et indblik i de enkelte vinhuses stil og udtryk af årgangen.
Generelt for alle smagninger: På bordet er vinglassene placeret på et nummereret underlag. Der er et smageskema og mulighed for vand og brød.
Portvinene skænkes op og henstår ca. 30 min. i glassene (gælder kun fadport), da erfaringer har vist, at portvin har brug for lidt tid for at åbne sig.

Almindelig smagning:



Portvin klar til smagning - smageskema, vand og brød. Temaet er her 20 year old tawny port.

I 2018 indførte CCC et nyt og detaljeret smageskema - Klik her for gratis download

Klik her for gratis download af hjælp til smagsnoter

Vertikalsmagning:



Vertikalsmagning - Kopke's colheita produkter. Årgang 1975 - 2000.


Pointsystemet
Copenhagen Colheita Club anvender det internationale 20/20 pointsystem, som er nuanceret og sammenligneligt med andre vinsmageres pointgivning.
Klik her for gratis download af pointsystemet


Smageglasset


Det absolut bedste og billigste smageglas er Spiegelau's Expert Tasting - Vare nr. 4639031. Glasset måler 17,9 cm i højden og rummer 26 cl. Diameteren (det bredeste punkt på glasset) er 72 mm.
Glasset bruges bl.a. på Portvinsfestivallen på Børsen i København.