COPENHAGEN COLHEITA CLUB

Portvinstyper
Der findes i dag en lang række portvinstyper i handelen. Betegnelser som Vintage, Late Bottled Vintage, Vintage Character, Crusted Port, Tawny, Tawny Reserve, White, Ruby, Ruby Reserve, Garrafeira, Colheita, Tawny med alder, etc. er at finde på vinhandlerens hylder. Mange af disse typer er løseligt defineret og kvaliteten kan være meget svingende.

De fire bedste portvinstyper, kaldet "kvalitetsportvine" er der derimod lovgivet meget bestemt for. Disse vine skal godkendes af Portvinsinstituttet (IVDP), efter en nøje defineret lovtekst vedrørende lagring, aftapning, godkendelsestidspunkt, etc.

Man skelner mellem to typer kvalitetsportvine. Ruby, som er flaskelagret og Tawny, som er fadlagret.

  
Betegnelsen Ruby og Tawny bruges også om farven på portvin. Billederne her viser med al tydelighed Ruby - Dow's Quinta do Bomfim Vintage Port (tv) og Tawny - Burmester 10 års Tawny (th)

Den korte forklaring:
Ruby Port
Vintage Port som af mange anses for at være toppen af portvin, er vin fra én enkelt framragende høst. Efter ca 2 år på fad tappes de på flaske, hvor de så ligger og modner. Denne modningsproces kan tage op til 20 - 30 år eller længere. Vintage Port oparbejder altid bundfald med alderen og skal dekanteres inden servering.

Late Bottled Vintage (LBV) er også portvin af høj kvalitet, men i modsætning til Vintage er den modnet på fad mellem 4 til 6 år, og derefter tappet på flaske. Denne proces resulterer i en portvin, som er tidligere drikkemoden end Vintage. LBV er fra én bestemt årgang og etiketten angiver både høst- og tapningsår. Der fremstilles to typer LBV - filtreret og ufiltreret. De ufiltrerede oparbejder bundfald og skal dekanteres inden servering.

Tawny Port
Colheita (udtales: cuhl-jai-tah) er en Tawny fra én bestemt årgang, som skal lagres i mindst 7 år på fad. På etiketten er der angivet årgang og tapningsår.

En Tawny med alder er en blandingstawny hvor tallet 10-, 20-, eller 30-års angiver gennemsnitsalderen for blandingen. Hedder Tawny'en Over 40 år, betyder det, at den yngste portvin i blandingen er 40 år gammel.

I skemaform vil det se sådan ud:

VINTAGE LATE BOTTLED
VINTAGE
Årgangs-TAWNY
COLHEITAS
Lagret TAWNY
Blandingsportvin
2 år på fad 4-6 år på fad Mindst 7 år på fad 10-40 år på fad
Gennemsnitsalder
Aftappes og sælges
Mærkes med årgang
og aftapningsår
Filtreres (oftest), aftappes
og sælges drikkeklar
Mærkes med årgang
og aftapningsår
Filtreres, aftappes og
sælges drikkeklar
Mærkes med årgang
og aftapningsår
Filtreres, aftappes og
sælges drikkeklar
Mærkes med aftapningsår
     
Gemmes 10-50 år på flaske
til den er drikkeklar

     
Crusted Port, Ruby Reserve og Tawny Reserve
I området mellem ordinær Tawny- og Ruby Port og "kvalitetsportvinene", findes der en række udmærkede portvine, som enten er yngre end LBV'ere eller fx er blandet på en måde så de ikke passer ind i de gængse kategorier. De mest almindelige er: Crusted Port, Ruby Reserve og Tawny Reserve.

Den lange forklaring:
Ruby Port
Vintage Port
Mange regner Vintage Port for at være det bedste inden for portvin. Denne legendariske dessertvin er kendt og eftertragtet over det meste af verden, både som investerings- og samlerobjekt, men selvfølgelig også til at nyde.

Vintage Port skal lagre / modne på flaske før man rigtig får valuta for pengene. Nogle foretrækker at drikke ung Vintage, andre vil gerne have dem så gamle som overhovedet muligt - her er ingen faste regler. De fleste regner dog med en modningstid på ca 15 - 30 år. Gode årgange fra topproducenter, kan gemmes meget længere.

Drikkemoden Vintage Port kan fås hos de fleste vinhandlere, men man skal være sikker på, at de har været opbevaret under ordentlige forhold. Man kan også købe vinen ung, og så selv opbevare den til den er drikkeklar. Det kræver blot et mørkt rum hvor der er køligt, fx i en kælder. Nogle investerer i et stort vinkøleskab, hvor de så opbevarer deres portvin.



Men hvad er Vintage Port egentlig?

Vintage Port er vin fra én enkelt framragende høst. Efter ca. 2 år på fad tappes de på flaske, hvor de så ligger og modner. Både høst- og aftapningsår skal fremgå af etiketten.

Portvinsproducenterne, førhen kaldet Portvinsskipperne, vil i de allerbedste år anerkende årgangens kvalitet og erklære (engelsk: Declare) Vintage Port for deres bedste vine. I nogle år er der rigtig mange der erklærer Vintage Port, mens der i nogle lidt magre år måske kun er få.

Der er vigtigt at præsicere, at det er producenterne selv og ikke en lovgivning eller et institut, som bestemmer vintageåret. I princippet kunne producenterne erklære vintage hver år. Beslutningen om at det kun er i de allerbedste årgange, indeholder også en god portion forretningssans, da det ville devalluere markedsprisen, hvis der blev erklæret Vintage Port hvert år. Der bliver erklæret vintageår ca. tre - fire gange på et årti.

For at få lov til at kalde sig Vintage Port, skal prøver af vinen sendes ind til portvinsinstituttet, The Port and Douro Wines Institute (IVDP), indenfor den tidsramme som står i den gældende lovtekst. Samtidigt skal størrelsen på lagerbeholdningen opgives, så IVDP kan føre kontrol med mængden.

Hos IVDP bliver prøverne laboratorietestet for fejl og samtidig prøvesmagt ved en blindsmagning af en gruppe dommere fra IVDP. Begge test skal bestås for at vinen får lov til at bære garantiseglet.



Single Quinta Vintage Port
Single Quinta Vintage Port (SQVP) er en portvin fremstillet efter de helt samme regler som er gældende for Vintage Port, dog med den undtagelse, at druerne kommer fra én og samme Quinta (vingård), hvor det ellers er almindeligt, at en Vintage Port er blandet af flere Quinta'ers druer. SVQP laves normalt i de år hvor man ikke har erklæret vintageår. Quintaens navn er angivet på etiketten.

Lovgivningen omkring SQVP er dog ikke helt præcis og skarp og flere producenter bruger da også druer fra flere Quinta'er i deres SQVP.



Dow's SQVP Quinta Do Bomfim og Taylor's SQVP Quinta de Terra Feita og Quinta de Vargellas

Late Bottled Vintage Port (LBV)
Det sker, at en portvin ikke har udviklet sig godt nok, inden tidsgrænsen for godkendelse til Vintage Port er overskredet. Man kan så vælge at bruge den til Late Bottled Vintage Port (LBV), og lade den lagre lidt længere. Der er dog også firmaer som i produktionen går direkte after at fremstille LBV.

LBV er vin fra én enkelt høst af god kvalitet. Efter fire år indsendes de sædvanlige prøver til IVDP med henblik på godkendelse. Både høst- og aftapningsår skal fremgå af etiketten.



LBV'ere er et billigt alternativ til Vintage Port og er pga. fremstillingsmetoden meget tidligere drikkemoden. Der produceres mange LBV'ere af meget høj kvalitet.

I dag fremstilles to typer, filtreret og ufiltreret. Den filtrerede er drikkeklar og skal normalt ikke dekanteres. Den ufiltrerede kan med fordel gemmes i fem til ti år da bundfaldet gør at vinen modner videre, men man skal huske på, at LBV'ere ikke er Vintage Port kvalitet.



Warre's Late Bottled Vintage Port (tv) er tappet på flaske efter fire år, men er så yderligere lagret på flaske (Bottle Aged) i mindst fire år. Denne kombination giver en meget mere kompleks og velsmagende portvin. Som det fremgår af etiketten, er den også ufiltreret. Dow's Late Bottled Vintage Port (th) er til gengæld fint filtreret, men det fremgår IKKE af etiketten

Crusted Port, Ruby Reserve og Tawny Reserve
Crusted Port, Ruby Reserve og Tawny Reserve ligger i området mellem ordinær Tawny- og Ruby Port og "kvalitetsportvinene". Det er gode gedine og velsmagende portvine, som enten er yngre end LBV'ere eller fx er blandet på en måde så de ikke passer ind i kategorierne for "kvalitetsportvine". De fleste vinhandlere har portvine af disse typer, og prisen er tilmed rimelig - en flaske koster mellem 100 - 200 kroner.

Man bør altid have et par flasker liggende i tilfælde af uventede gæster, som dumper forbi med en klods ost og et franskbrød under armen. Eller hvis man skal have gjort sin sauce eller chokoladekage lidt mere lækker. Og så er det jo glimrende hverdagsportvine - Man kan jo ikke drikke dyr Vintage Port hver dag.

Ruby Reserve blev tidligere kaldt "Vintage Character Port", men det blev ændret af Portvinsinstituttet (IVDP) da det skabte for meget forvirring omkring den rigtige Vintage Port.



Crusted Port er blandet af flere forskellige årgange og kan derfor hverken betegnes som Vintage Port eller LBV. Den tappes efter nogle år ufiltreret på flaske, og lagre nogle år mere, inden frigivelse. Flaskerne mærkes med aftapningsår.

Ruby Reserve bliver normalt aftappet, mens den stadig er relativt ung (3-5 år) for at bevare sin friskhed og karakteristiske smag af ung Vintage Port. Når den er aftappet, er den klar til at blive drukket.

Tawny Reserve er en blandingstawny som kan være lagret i syv til ni år og derfor hverken kan betegnes som Colheita eller 10 års Tawny.

De angivne fremstillingsmetoder svarer ca. til flaskerne på billedet, men hver producent har sin egen produktionsform.
Smagsnoter for disse portvinstyper kan ses under menupunktet 'Smagsnoter / Andre portvine'.

Tawny Port
Tawny Port, er fadlagret portvin og udgør langt den største del af den samlede portvinsproduktion, men har altid stået lidt i skyggen den flaskelagrede Vintage Port. Selv om Vintage Port kun udgør ca 3% af den samlede produktion, er det som om, at nogle vinskribenter er al for fokuserede på disse, og helt glemmer de glimrende Tawny Port.

Nogle af fordelene ved Tawny port, udover den gode smag, er den umiddelbare tilgængelighed - både det at de kan drikkes uden filtrering og ikke behøver at lagres yderligere - så er det normalt også muligt at skaffe særdeles gamle årgange fra producenterne, da de næsten altid har fade, der rækker langt tilbage i tiden. Derudover er holdbarheden efter at flasken er åbnet, meget længere end hos Vintage Port. Tawny Port er robust portvin. Samtidig er prisen rimelig fordelagtig - fx koster en 30 års Tawny, som er blevet plejet og passet over lang tid, ca. det samme som en frisktappet Vintage Port.



En dejlig stribe Colheitas og aldersbestemte blandingstawnies

Men hvad er Tawny Port egentlig?
Tawny Port er vin af meget fin kvalitet. Den langtidslagres på træfade, til den har opnået den ønskede smag og kvalitet. Det er netop den lange lagring på træ, der skaber hovedforskellen mellem Tawnies og de flaskelagrede portvine Vintage Port og LBV.

Portvinshusene har hver deres egen måde at langtidslagre Tawny Port på. De fleste bruger meget store gamle egefade (Vats), som kan indeholde 10.000 ltr. eller mere. Herved opnås så lille en overfladekontakt med vinen som muligt og de fine porer i træet sørger for en minimal og langsom oxidering. Man vil gerne undgå for meget trækontakt på dette tidlige tidspunkt i produktionen, og dermed bibeholde vinens friskhed. Der tages prøver af vinen et par gange om året, for at følge udviklingen.



Vats på Graham's lager og Pipes med Colheita 2002. © W & J Graham's

Efter nogle år bliver vinen overført til mindre egefade (Pipes) på omkring 550 ltr. Under lagringen sker der en langsom oxidering af vinen og den vil over tid ændre sig fra Ruby til Tawny - fra den meget mørke rød-violette til den mere ravgyldne farve. Som vinen modnes udvikles aromaer af rosiner, tørret frugt og nødder. Samtidig udvikles frugtsyre og tannin.
Man skelner mellem to hovedtyper af Tawny Port - de aldersbestemte blandingstawnies 10, 20, 30 og over 40 år og Colheitas som er Tawnies fra en specifik årgang.

Tawny med alder
En Tawny med alder er en blandingstawny hvor tallet 10-, 20-, eller 30-år angiver gennemsnitsalderen for blandingen. Hedder Tawny'en Over 40 år, betyder det, at den yngste portvin i blandingen skal være 40 år gammel.

Blandingerne laves af vin af meget fin kvalitet, og skal godkendes af IVDP efter gældende regler. Samtidig skal lagerbeholdningen opgives og den vil løbende blive registreret. Aftapningsåret skal fremgå af etiketten samt oplysning om at den er fadlagret (matured in wood eller aged in cask).

Det er aldrig helt præcist blevet defineret, hvad en 10, 20, 30 og over 40 års Tawny skal indeholde. De fleste producenter regner dem også mest som typer, som skal smage ligesom en 10, 20, 30 og over 40 års Tawny traditionelt gør, og de skal ikke dokumentere hvad der er i blandingerne.



Dow's serie af aldersbestemte Tawnies

Mange portvinsentusiaster mener, det er i blandingerne, det enkelte portvinshus stil kommer bedst frem. Husets vinmager og mester blender gør da også alt for, år efter år, at få det bedste ud af råvarerne. Det stiller store krav til blenderens evner. Med et lager af forskellige vine og blandinger fra en lang årrække, er opgaven hvert år at lave en blanding, som på bedste måde svarer til husets ønskede stil.

Colheita
Colheita (udtales: cuhl-jai-tah) er en Tawny fra én bestemt høst / årgang, som skal lagres i mindst 7 år på fad inden aftapning. Colheita skal godkendes af IVDP efter de gældende regler. Samtidig skal lagerbeholdningen opgives og den vil løbende blive registreret. Både høst- og aftapningsår skal fremgå af etiketten samt oplysning om at den er fadlagret (matured in wood eller aged in cask).

Colheita må som nævnt først aftappes efter 7 år på fad, men når den er godkendt, ligger den ofte rigtig mange år på fadet, før den bliver solgt. Derfor skal der hvert 3. år indsendes prøver til IVDP, fra de godkendte fade som endnu ikke er aftappet, så IVDP kan overvåge om kvaliteten stadig holder.



En pæn samling Colheitas fra Hutcheson

Da Colheitas kun må fremstilles af druer fra én bestemt høst, og altså ikke kan blendes med andre, er det den type Tawny Port hvor selve årgangens kvaliteter og stil slår mest igennem.

Ved en vertikalsmagning af en række Colheitas fra samme producent, i forskellige årgange, får man et indblik i både årgangenes og den aldersmæssige forskellighed. Prøv selv!

Man får god valuta for pengene når man køber Colheitas, da de ofte er billigere end en Vintage Port med tilsvarende alder. Der fremstilles en lidt mindre mængde af Colheitas end af Vintage Port - kun ca 2% af en samlet års høst.

Hvid Tawny Port
Der fremstilles også hvid aldersbestemt Tawny Port og hvid Colheita, men udbuddet er ret begrænset. Det er først i de senere år at interessen og dermed efterspørgslen er steget, og nu er det ikke ualmindeligt at se hvid kvalitetsportvin på vinhandlernes hylder. Hvid portvin laves af grønne druer og har en helt anden karakteristik og smag end rød portvin. Måske derfor fylder den ikke ret meget i portvinslitteraturen.

Afsluttende bemærkninger
Der er til stadighed en livlig debat om, hvorvidt en Colheita eller anden fadport skal være så friskaftappet som overhovedet muligt, eller om de kan stå i mange år på flasken uden at de ændrer sig eller tager skade. Mange, også her i Danmark, er af den opfattelse, at den skal være så friskaftappet som muligt, uden der er noget sagligt belæg herfor.

Roy Hersh's (www.fortheloveofport.com) fortæller på sin hjemmeside om hans fødselsdagssmagning i 2007 - en stor smagning med bl.a. 29 meget gamle Colheita Port, hvor flere var aftappet i perioden 1973 - 1999. Der var da visse mangler ved nogle af de gamle vine og syre som slog lidt rigeligt igennem, med fejlbehæftede var der kun meget få der var.

Det kan godt være, at en filtreret fadport ikke bliver bedre af at stå i flasken, men, at den tager skade af det, er svært at bevise.

Tilbage er dog spørgsmålet: Hvordan opstår så de fejlbehæftede flasker man af og til støder på? Fadport kontrolleres jo med jævne mellemrum og burde derfor være fejlfri ved aftapning, og flaskerne står normalt op under lagring så vinen kun kommer minimalt i berøring med proppen. Er det så urenheder i flaskerne eller under tapningen der forårsager disse fejl?

Vi savner noget forskning og en debat om dette emne.

Jan Erik Rasmussen, København 2015




Er man interesseret i en mere fyldestgørende beretning om portvin, kan Henrik Oldenburgs bog "Portvin" stærkt anbefales.