COPENHAGEN COLHEITA CLUB

Graham's portvinssmagning 11-10-2013 hos H.J. Hansen.

   
© Jan Erik Rasmussen og Graham's

Gustavo Devesas fra Graham's præsenterede 6 forskellige portvine.
Devesas anbefaling til serveringstemperatur: 16-17 grader.
Max. holdbarhed i køleskab: Tawny 2-3 måneder; Ung ruby (ikke vintage) 2-3 uger; Vintage 2-3 dage.

Det blev oplyst, at "Six Grapes" var en ca 3 år gammel vin.

Som det ses, indgik der både fad- og flaskelagrede portvine i smagningen.

Der var ingen ringe vine i smagningen, men samlet set og som forventet scorede de ædle tawnies de højeste point.

Smagningens resultat
Vinene gives point efter en skala fra 0-5, hvor 5 er højest.
Er der i skemaet angivet et pointinterval, indikerer det, at der var divergens i bedømmelsen.
Vin nr. Producent/Type Point Smagsnote Placering

1 Graham's 10 års tawny Point 4 Lidt sprittet duft. I smagen orange, puddersukker, frisk, stadig med lidt bærfrugt i smagen (det er der ikke i 20 og 30 års). Meget elegant. Klar orangebrun farve. 3
2 Graham's 20 års tawny Pointinterval 4 - 4,5 Let krydret i duften, svesker og karamel. Fed, rund, fyldig og mere koncentreret og bred i smagspaletten end fx. 10 års udgaven. Meget elegant og lækker. Klar og lys orangebrun farve. 2
3 Graham's 30 års tawny Pointinterval 4,5 - 5 Virkelig god duft med en anelse røg men man fornemmer en vis stramhed. Dog meget blød og nærmest fed i munden. Mørk karamel. Meget harmonisk og velafballanceret. Lang eftersmag. Meget elegant og lækker. Klar og lys brun farve. 1
4 Graham's Natura Point 3,5 Økologisk portvin. Frisk bærsmag, lidt sødme og ikke så kraftig som LBV 2007 og Six Grapes. En god ung ruby port. Mørk ruby farve. 5
5 Graham's LBV 2007 Point 3 Frisk, ung og kraftig, lidt sprittet, tannin. En fin ung ruby port. Mørk ruby farve. 6
6 Graham's Six Grapes Pointinterval 3,5 - 4 God lidt krydret duft af meget mørke bær. Fyldig, ung og kraftig men virker alligevel afrundet og drikkelig. Bedre end LBV 2007. En god ung ruby port. Meget mørk ruby farve. 4