COPENHAGEN COLHEITA CLUB

Portvinsfestival Børsen 2012 (Pressesmagning)


Line-up af det bedste af det bedste fra Burmester.

Denne 20. jubilæumsudgave af Portvinsfestival på Børsen i København, blev afholdt 5. november 2012. Jeg var blevet inviteret med til Pressesmagningen om formiddagen, og her havde Henrik Oldenburg i samarbejde med Philipson Wine sammensat en fantastisk smagning af det bedste fra Burmester.



Smagningen er i fuld gang...

Efter en kort indledning ved winemaker Carla Tiago fra Burmester, gik vi igang med en ukommenteret smagning af 10-, 20-, 30- og over 40-års Tawny.
Vinene gives point efter en skala fra 0-5, hvor 5 er højest.

Vin nr. Producent/Type Point Smagsnote Placering

1 Burmester
10 års tawny
aftappet 2011
Point 3,5 Karamel, puddersukker. Ungdommens friskhed, men en anelse sprittet. Virker lidt spinkel, men blød og behagelig. Klar gyldenbrun farve. 4
2 Burmester
20 års tawny
aftappet 2010
Point 4 Kandis og lidt nødder. God velintegreret sødme. Meget klar og ren i smagspaletten, og med mere rygrad end den 10 års. Klar gyldenbrun farve. 3
3 Burmester
30 års tawny
aftappet 2010
Point 4 Lidt kaffeduft og puddersukker. Minder meget om den 20 års, men lidt mere tillukket i duften. I smagen lidt mere syrlig bolsjesødme. Klar gyldenbrun farve. 3
4 Burmester
40 års Tordiz tawny
aftappet 2010
Point 5 Kompleks duft af bl.a. karamel, puddersukker og krydderier. Powerfuld på trods af de 40 år. Varer længe i munden og har et bredt og varieret spekter af smagsnuancer. Meget lækker, blød og behagelig. Klar lys gyldenbrun farve. En topvin. 1




Der smages og noteres flittigt.

Vi fortsatte med en ukommenteret smagning af Colheitas fra årgangene:
1937 - 1941 - 1957 - 1963 - 1975 - 1989 - 1997 - 2000

Vin nr. Producent/Type Point Smagsnote Placering

5 Burmester
Colheita 2000
aftappet 2010
Point 3,5 Kaffe, puddersukker - kraftig duft og smag. Ung. God. Klar rødbrun farve. 4
6 Burmester
Colheita 1997
aftappet 2010
Point 4 Duft af karamel, lidt puddersukker. Lidt mere tillukket end 2000. Lidt sprittet men behagelig. Klar rødbrun farve. 3
7 Burmester
Colheita 1989
aftappet 2009
Point 4 Karamel og kandis. Meget mere kompleks end de yngre typer. Bredere smagspalette. God. Klar rødbrun farve. 3
8 Burmester
Colheita 1975
aftappet 2010
Point 4,5 Kraftfuld men lidt stram i duften. Kandis, krydderier og lidt syrlighed. I smagen god velintegreret sødme. Meget behagelig og et godt køb. Klar rødbrun farve. 2
9 Burmester
Colheita 1963
aftappet 2011
Point 5 Meget kompleks duft af bl.a. krydret sukkerstads, nødder og lidt røg. Meget fyldig og helstøbt. Bred smagspalette - ændrer sig positivt over tid i glasset. Helt klart dagens bedste portvin. Klar gulbrun farve. 1
10 Burmester
Colheita 1957
aftappet 2010
Point 3,5 Ikke så meget duft - nødder og karamel. Lidt stramhed i smagen, men udmærket. Klar gulbrun farve. 4
11 Burmester
Colheita 1941
aftappet 2011
Point 4 Lidt sprittet og tillukket i duften. Men hvad den mangler i duft vinder den så meget mere i smag. Kompleks smagspalette, meget blød og kremet i munden. Klar gulbrun farve. 3
12 Burmester
Colheita 1937
aftappet 2011
Point 4,5 Lidt skarphed i duften, nødder, krydrede toner fra den lange fadlagring. Kompleks smagspalette, men måske mere speciel end interessant. Meget kremet og fyldig. Klar gulbrun farve. 2

Smagningens resultat
En fremragende smagning, hvor ingen vine "faldt igennem".

To vine opnår maksimum 5 point og deler 1. pladsen
To vine opnår 4,5 point og deler 2. pladsen
Fem vine opnår 4 point og deler 3. pladsen
Tre vine opnår 3,5 point og deler 4. pladsen

Et meget vellykket arrangement. En stor tak til Burmester, Philipson Wine, Børsen og ikke mindst Henrik Oldenburg.

Jan Erik Rasmussen